Med tiden vokser en families cykelpark næsten af sig selv. Der kommer en cykel til hver voksen, en til hvert barn, en gammel cykel fra kælderen og en, der lige er kommet i huset som gave. Pludselig står der mange cykler, og ingen ved helt, hvilke der bliver brugt, og hvilke der bare står i vejen. Det første, du kan gøre, er at tage dem alle ud og stille dem op ved siden af hinanden.
Gå cyklerne igennem én ad gangen. Se på dæk, bremser, lygter og kæde, og spørg den, der bruger cyklen, hvordan den føles at køre på. Skriv derefter på et stykke papir, hvad hver cykel har brug for, og hvem den tilhører. Det behøver ikke være pænt eller omfattende, bare noget, du kan hænge op i skuret eller ved døren, så du kan finde det igen om nogle måneder.
Hvem bruger hvad
Nogle af cyklerne bliver måske aldrig brugt. Det er helt naturligt, at en cykel er blevet for lille, eller at en voksen har fået en ny. Sortér i tre bunker: dem, der skal beholdes og bruges, dem, der skal repareres, og dem, der skal videre til andre. På den måde bliver pladsen brugt på de cykler, der faktisk kører, og ikke på dem, der bare står og samler støv.
Aftal en fast tid til eftersyn, for eksempel når sæsonen skifter, eller når skolen begynder efter sommerferien. Hele familien kan hjælpe. De store pumper dæk og skruer ved bremserne, mens de mindste tørrer sadler af og lægger hjelmene på plads. Når alle har en lille opgave, føles det ikke som en pligt, men som noget, I gør sammen, og børnene lærer samtidig, hvordan en cykel hænger sammen.
Overblikket skal også vise, hvor cyklerne står. Har hver cykel sin faste plads, ser du med det samme, hvis en mangler. Det gør det også lettere at lære børnene at stille deres cykel tilbage, hvor den hører til. Med et enkelt overblik og faste pladser sparer familien både tid og irritation i hverdagen, og cyklerne holder sig bedre, fordi nogen faktisk kigger på dem.
